Spring til indhold

Medicindispenseren Medido Clock giver tryghed på afstand

Medicindispenseren Medido Clock giver tryghed på afstand

For Anders fra Nakskov giver medicindispenseren både frihed, tryghed og en hverdag, hvor han igen kan være herre i eget hjem.

”Det fungerer fuldstændig fint. Uden problemer” siger Anders om sin Medido Clock.

En ny hverdag efter sygdom

Anders er tidligere landmand – et erhverv, han har været stolt af hele sit liv. Men for to et halvt år siden ændrede en hjerneblødning alt. I begyndelsen betød sygdommen, at hjemmeplejen kom dagligt for at sikre, at Anders fik sin medicin. Det var han ikke glad for, fordi han føler sig for ung til at trække på kommunens ressourcer.

 

Da Anders mødte Medido Clock

Det var en medarbejder fra hjemmeplejen, der første gang spurgte, om Anders kunne være interesseret i en medicindispenser. Anders vidste ikke at de fandtes, men var frisk på at prøve den.

I dag er medicindispenseren Medido Clock blevet en naturlig del af hans hverdag. Hjemmeplejen kommer nu kun hver 14. dag for at skifte rullen med medicin. Hvis Anders har en aftale, tager han bare sin medicin med: “Hvis jeg skal noget i løbet af dagen, trykker jeg 5 sekunder på maskinen, så kommer medicinen, og jeg tager den med. Det fungerer fuldstændig fint.”

Tryghed på afstand

I Lolland Kommune hvor Anders bor, har man nu implementeret Medido Clock i samtlige hjemmeplejedistrikter. For Jessie, som er social- og sundhedsassistent og tovholder på velfærdsteknologi i kommunen, er Medido Clock en gevinst for både hjemmeplejen og borgere.

Med Medido Clock kan borgere, der kan have svært ved at huske, selv tage medicinen, og hjemmeplejen får automatisk besked, hvis noget ikke går som forventet. Hun siger: “Hvis ikke Anders tager sin medicin, får vi en alarm på vores telefoner, og så kontakter vi ham over telefonen… svarer han ikke, kører vi ud. Det er ligesom at have tryghed på afstand.”

For hjemmeplejen gør løsningen en mærkbar forskel i hverdagen. “Det giver jo noget luft på vores kørelister… og det betyder samtidig, at vi har borgere, der kan føle frihed og selvstændighed,” siger Jessie.

Del artikel