
I Danmark og resten af Europa er ældreområdet under pres. Befolkningen bliver ældre, plejebehovene mere komplekse, og samtidig skal færre medarbejdere hjælpe flere borgere.
Konsekvensen er, at der bliver mindre tid til omsorg, mindre tid til den daglige pleje og mindre mulighed for at levere den kvalitet, som borgerne har brug for og fortjener.
I Danmark forventes der at mangle mere end 20.000 medarbejdere i ældreplejen inden for de næste ti år.
Det er naturligt at alle taler om medarbejdermangel. Men i virkeligheden er det mangel på tid, vi oplever. Mangel på tid til medarbejderne. Mangel på tid til borgerne. Mangel på tid til plejen og den primære opgave. Derfor handler fremtidens ældrepleje ikke kun om flere hænder, men også om at bruge tiden klogere.
Vi skal sætte borgere og medarbejdere fri
Korrekt medicindispensering er afgørende for borgernes behandling. Samtidig betyder manuelle arbejdsgange et unødvendigt pres på vagtplaner og medarbejdere. Borgere er låst til medarbejdernes tidsplan. Alt for meget tid bruges stadig på transport og rutineopgaver frem for pleje og nærvær.
Skal borgernes medicindispensering fortsat afhænge af fysiske besøg, kan vi ikke imødekomme det stigende plejebehov med de ressourcer, vi har til rådighed.
Skal vi vende udviklingen må vi tænke anderledes
Vi er nødt til at organisere ældreplejen på nye måder: Vi skal tage unødvendig køretid ud af arbejdsdagen. Gøre vagtplanen mere fleksibel. Automatisere dokumentationen, hvor det giver mening - og understøtte visitationen med data og indsigt. Det handler ikke kun om effektivitet. Det handler om livskvalitet. Om at give flere ældre flere gode år med tryghed og selvstændighed.
Vi skal gå fra fysisk og manuel dispensering – til pålidelige, automatiserede løsninger.
Vi tror på, at løsningen skal findes i samarbejdet mellem mennesker og teknologi. Teknologi, der kan levere præcision og stabilitet døgnet rundt. Mennesker der forstår borgernes behov og kan omsætte dem til løsninger, der gør en forskel i forhold til den enkeltes behov.
En model, hvor teknologi og mennesker arbejder sammen som en enhed. For Evondos er pålidelighed og fleksibilitet for medarbejderne og frihed for borgere er ikke bare er en del af løsningen, det er selve målet. Målet ligger ikke langt ude i fremtiden.
Vi har allerede vist, at det kan lade sig gøre med:
18 års operationel erfaring
Over 40.000 daglige brugere i Europa
Mere end 120 millioner doser sikkert dispenseret medicin
99,7 % korrekt dispensering
Når borgere får den rette medicin på det rette tidspunkt – hver gang – uden at være afhængige af et fysisk besøg, frigøres der tid til det, der virkelig betyder noget. Tid til pleje. Mere tid til omsorg. Mindre administration. Større frihed i hverdagen for den enkelte borger. Tid til det vigtige.