
Evondos’ nye regionale salgsansvarlige i Østdanmark, Morten Bjørn, har mere end 25 års erfaring fra den offentlige sektor – heraf 17 år med særligt fokus på ældre- og sundhedsområdet.
”Min rolle bliver i høj grad at være en sparringspartner. Det handler om at indgå i en dialog: Kommunerne skal opleve, at vi står ved deres side hele vejen.”
For Morten betyder det, at han ikke kun skal rådgive kommunerne om teknologien – men lige så meget om de forandringer den medfører og om at tage ejerskab i organisationen:
”Teknologien virker, men det er alt det omkring den, der afgør, om implementeringen lykkes. Kommunerne skal have tid og ressourcer til at forankre arbejdet med ny teknologi i ledelsen, og medarbejderne skal have lyst til at tage det nye til sig. Jeg ser det som en vigtig opgave at bringe erfaringer fra én kommune videre til den næste, så vi kan lære af hinanden og skabe succesfulde implementeringer.”
Morten brænder for at være med til at løse en af de store udfordringer i ældreplejen: Flere ældre borgere og færre hænder.
”Det handler om at sikre kvalitet og tryghed for borgerne – samtidig med at vi frigør ressourcer i en presset hjemmepleje. Når det lykkes, kan både kommuner, borgere og medarbejdere se værdien.”
Velkommen ombord Morten! I det danske Evondos team er vi glade for at have dig med på holdet.